Liget i mosen
af Lars-Henrik Olsen (f. 1946)
Mikkel opdager et lig i mosevandet, da han er ude og fiske. Mon det er den morder, politiet leder efter? Løb han ud i mosen i mørket og for vild? Bogen afsluttes med en faglig del om moselig fundet i danske moser.
Muhammed : profeten fra ørkenen
af Kåre Bluitgen
Englen Gabriel kom med åbenbaringer fra Gud til Muhammed. Guds ord blev til Koranen. Muslimer, Muhammeds tilhængere, dyrkede kun èn Gud. Modstanderne ville beholde mange, så adskillige krige måtte udkæmpes.
Jesus : frelseren fra Nazaret
af Kåre Bluitgen
Jesus, Guds søn, kunne helbrede syge, uddrive dæmoner, gå på vandet og tilgive syndere. Han fortalte lignelser. Mange lyttede til Jesus, men farisæerne brød sig ikke om hans nye lære.
Skatten i jorden
af Lars-Henrik Olsen (f. 1946)
Frederik opdager nogle mystiske personer på en nedlagt gård, da han er ude at lede efter oldtidsskatte. Mon det kan være de bankrøvere, politiet leder efter? Bogens slutter med en faglig del om, hvordan børn har gjort oldtidsfund - samt gode råd til skattejægere.
Buddha : den oplyste
af Kim Langer
Buddha fødes som prins Siddharta, men han er ikke lykkelig. Da han ser menneskers lidelser uden for paladset, finder han ud af, at han er udvalgt til at udbrede sine tanker som Buddha.
Blæsevejr med miljøet
af Andreas Bræstrup Kirstein
Pelle på 14 år bor på Vindø. Han møder Sif, hvis far gerne vil investere i vindmøller på Vindø, men øen er fredet og beboerne ikke interesserede. Det udvikler til en kamp mellem deres forældre om vindmøller, fredet jord og klodens overlevelse samt lidt om deres kærlighed.
Pizza og en far i Amerika
af Bodil Bredsdorff
Djon fra Kap Verde bor på gaden det meste af tiden. Tit er han sulten og penge har han aldrig, men det værste er Ricky og hans bande. Bogen slutter med en faglig del om den fattige befolknings vilkår og baggrundshistorie.
Da freden kom
af Annemette Sørensen (f. 1957)
To 12-årige drenges oplevelser omkring befrielsen af Danmark efter fem års tysk besættelse. Jazzmusik, Dakota-jagere, frihedskæmpere, værnemagere og feltmadrasser er nogle af de fænomener, som Jens og Helge oplever på nærmeste hold.