Brobyggerne
Brødrene Lauritz, Sverre og Oscar fra Bergen er store tekniske begavelser, der i 1901 som nyuddannede ingeniører og verdensmænd er fulde af tro på fremtiden og på teknikkens landvindinger. Men kærligheden spiller dem et puds, og første verdenskrig vender op og ned på alting.
Dandy
Som nyuddannet ingeniør tager Sverre i 1901 med sin store kærlighed Albert til England. Albert er jarl af et større herresæde, og lever Sverre og Albert som par indadtil, så må facaden holdes udadtil. Så kommer første verdenskrig og med den ødelæggelse af deres liv.
Mellem rødt og sort
1. verdenskrig er slut og Lauritz, Oscar og Sverre er godt i gang med at opbygge et stort byggeforetagende. Men Hitlers magtovertagelse kommer i vejen.
Ikke at ville se
Tiden under 2. verdenskrig i Sverige og situationen i resten af verden er beskrevet gennem den ældste af de 3 brødre, Lauritz Lauritzen, og han er tyskvenlig (ikke nazist). Samtidig fortsætter historien om begivenhederne i denne svenske overklassefamilie.
Blå stjerne
Vi er i Sverige i 1941-1943, hvor søstrene Rosa og Johanne Lauritzen på hver sin måde er involveret i krigen. Den ene som ansat i forsvarets efterretningstjeneste, den anden i den norske modstandsbevægelse under dæknavnet Blå Stjerne.
Ægte amerikanske cowboybukser
I 1950'erne er Sverige under forandring. Den amerikanske teenagekultur er ved at vinde indpas til til de voksnes skræk, men til absolut glæde for drengen Eric, der finder identifikation i cowboybukser, Elvis og film med James Dean.
1968
Som nyuddannet jurist med politisk engagement har Eric Letang i 1968 travlt med at passe sit job som advokatfuldmægtig i Stockholm og diskutere Vietnamkrigen. Tidens strømninger synes dog ikke at påvirke resten af hans familie synderligt.
Dem der dræber drømme sover aldrig
Advokatfuldmægtig Eric Letang drømmer om en fælles fremtid i Sverige med sin elskede, den tyske advokat Gertrude, og deres lille barn, Erich Maria. Men politiet i Hamburg tror fejlagtigt, at Eric og Gertrude er terrorister.
Den anden dødssynd
1980'erne er grådighedens årti, og i Stockholm har familien Lauritzen stor succes med deres nystartede ejendomsfirma. Familiens outsider, den venstreradikale stjerneadvokat Eric Letang, er mere optaget af spektakulære retssager og sin nyfundne private familielykke.
Enden på historien
10. og sidste del i serien "Det store århundrede" om familien Lauritzen, som oprindeligt kom fra Bergen. Den foregår i Stockholm i 1991-2001, og det er et årti præget af selvopgør i familien og af ændringer i den socialdemokratiske velfærdsstat. For Jan Guillous trofaste læsere og de mange læsere af serien.