Toldfri kunst : kunst i den verdensomspændende borgerkrigs tidsalder
af Hito Steyerl
Kunstteoretiske essays om kunstens rolle i en digitaliseret og globaliseret verden af tyskfødte Hito Steyerl. Vil blive læst og diskuteret på fx medievidenskabelige og æstetiske fagretninger på universitetsniveau.
Samtidskunstens teorier : en indføring
af Juliane Rebentisch
En filosof kaster et kritisk blik på begrebet "samtidskunst". For hvad betyder det i virkeligheden og hvordan forholder det sig til de kunstneriske udtryksformer? Til dem med akademisk interesse i kunst og filosofi.
Vores æstetiske kategorier : det gakkede, det nuttede og det interessante
af Sianne Ngai
Sianne Ngai argumenterer for, at en moderne, æstetisk teori må undersøge kategorier som "det gakkede", "det nuttede" og "det interessante" fremfor "det skønne" eller "det sublime", for at kunne begribe den æstetiske erfaring og dømmekrafts udvikling i det senkapitalistiske samfund. For særligt interesserede i filosofi og kunstteori.
Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling
af Jacques Rancière
Hvad forstås præcist med politisk kunst eller med kunstens politik? Hvor står vi med traditionen for kritisk kunst eller med ønsket om at gøre kunst til liv? Hvordan er æstetik og politik forbundne? Undersøgelse af hvordan nye politiske og sociale væremåder kan opstå, og hvilke roller kunsten spiller i organiseringen af en fælles, sansemæssig virkelighed.
Retsteknisk arkitektur : vold på tærsklen til sporbarhed
af Eyal Weizman
Læserne tages fra droneangreb i Afghanistan til interneringslejre i Syrien og fra bombeattentater i Gaza til bjergene i Guatemala. Med detaljeret dokumentation præsenteres en æstetisk og visuelt udfordrende undersøgelsespraksis, der intervenerer direkte i virkeligheden. Eyal Weizmans forskningsgruppe Forensic Architecture arbejder for at stille de ansvarlige for menneskerettighedsbrud til regnskab.
Kunstner i arbejde : om nærheden mellem kunst og kapitalisme
af Bojana Kunst
Belysning af forholdet mellem kunst og arbejdsliv. Forfatteren argumenterer for, at der sker en gennemgribende udbytning af menneskets kreative kræfter i det postindustrielle arbejdsliv, og diskuterer, hvordan kunsten alligevel kan hævde sig selv og sin plads i offentligheden.
Radikale futurismer : sammenbruddets økologier, kronopolitik og kommende retfærdighed
af T. J. Demos (f. 1966)
Kunsthistorikeren T.J. Demos undersøger eksperimentel visuel kultur, nye medier og sociale bevægelser og fremkalder visioner for retfærdige fremtider og argumenterer for, at det er lige så vigtigt at bekæmpe nihilistisk sortsyn som kapitalismens greenwashing og algoritmiske herredømme i mødet med katastroferne.