Den femte mand
Krimi. Jurist og tidligere jægersoldat, William Hammer, forflyttes til Færøerne, hvor han sættes i spidsen for en særlig gruppe med dem, andre ikke vil samarbejde med. Den får til opgave af britiske MI6 at opspore en mystisk mand, der måske overlevede et flystyrt i 1970.
Prædikeren
Krimi. Liget af en udenlandsk kvinde findes myrdet i Tórshavn. William Hammer, ansat i politiets Skanseafdeling, skal undersøge tre tidligere dødsfald fra 1990'erne og finde en forbindelse til mordet på kvinden. I alle fire dødstilfælde er der fundet kort med skriftssteder.
Den blinde skare
Krimi. Efter et møde om selvstændighed i Tórshavn i 1888 bliver en kendt afholdsagitator dræbt. Først i 2015 findes skelettet og Skanseafdelingen bliver sat på sagen.
Anathema
Den færøske politimand William Hammer reder tråde ud i en sag, som bl.a. omhandler et vanvittigt værdifuldt Fabergé-æg, som har rejst fra tsar-tidens Rusland til en ydmyg bygde-kirke på Færøerne. Til alle læsere af nordiske krimier.
Arktis
En gruppe kinesere ankommer til Færøerne. Et lig dukker op. William Hammer og Skanseafdelingen begynder at grave i sagen, for hvad er det, den kinesiske delegation vil? For læsere af lune krimier, hvor der også er plads til politik og humor. Ikke så voldsom som flere af de foregående bind i serien om William Hammer.
Paranoia
En kvinde findes druknet nær Tórshavn, og de to detektiver Hannis Martinsson og William Hammer må arbejde sammen for at løse den komplicerede sag. For dem, der elsker krimier.