Død indtil solnedgang
Bon Temps er en fugtig sydstatsflække, hvor den 25-årige Sookie Stackhouse arbejder som servitrice. Hun kan høre folks tanker. Da Bill dukker op i byen, forelsker hun sig i den farligt tiltrækkende vampyr, bl.a. fordi hun ikke kan høre hans. En række kvindemord sætter byen på den anden ende, og snart er Sookie i fare.
Levende død i Dallas
Den snarrådige 25-årige servitrice Sookie Stackhouse fra en lille flække i Louisiana kommer for alvor i fare, da hendes dejlige vampyrkæreste inddrager hende i en sag med en forsvunden vampyr; blod og sex kan være en farlig cocktail.
Klub Død
Tankelæseren Sookie, servitrice i en lille Louisianaby, tager ud for at lede efter sin forsvundne vampyrkæreste, Bill. Sookie kommer ud for mange blodige og spændende begivenheder i det alternative samfund med hamskiftere, varulve og ikke mindst sexede vampyrer.
Død for verden
Den handlekraftige unge servitrice Sookie Stackhouse fra Sydstaterne omgås både mennesker, vampyrer, hamskiftere og hekse. Nu går heksene for vidt og efterstræber den dejlige lokale sherif i vampyrhierarkiet, og Sookie gør, hvad hun kan for at hjælpe ham ud af kniben.
Stendød
Da Sookie ser sin bror Jasons øjne begynde at ændre sig, ved hun, at han nu for første gang er ved at skifte til en varpanter. Hendes bekymringer bliver til angst, da en snigskytte retter sit sigte mod den lokale bestand af hamskiftere, og Jasons nye panterbrødre mistænker ham for at stå bag mordene.
Fuldstændig død
Sookie har arvet efter sin kusine Hadley. En arv som ikke er helt risikoløs at modtage, da der er flere, der ikke er interesseret i, at der graves for meget i Hadleys fortid.
Alle sammen døde
Sookie Stackhouse er en handlekraftig, ung servitrice fra Sydstaterne. Hun omgås både mennesker, vampyrer, hamskiftere og hekse. Til en vampyrkongres, som hun er tvunget med til, begynder vampyrerne at dø rundt om hende.
Død og pine
Servitricen Sookie Stackhouse lever fortsat i en verden fuld af fare, kamp og overnaturlighed i Bon Temps, Louisiana. Orkanen Katrina har hærget, og flere vampyrer er forsvundet. Endnu engang er Sookie tvunget til at tage stilling til, hvem hun vil støtte - vampyrer eller varulve.
Død og borte
Servitricen Sookie Stackhouse bevæger sig hjemmevant blandt Louisianas vampyrer, varulve, hamskiftere og andet godtfolk, og endnu en gang kommer blodige opgør og livsfarlige intriger tættere på, end Sookie bryder sig om.
Død i familien
Efter den store Fekrig er Sookie Stackhouse vendt hjem til livet i Bon Temps. Men selvom krigen er ovre, og porten til Feriget er lukket, er der stadig en fe, der leder efter Sookie - en meget vred fe.
Dødvande
Det er en spændende historie om ind imellem ganske voldsomme kampe mellem etniske grupperinger i denne alternative sydstatsverden, som Sookie Stackhouse, servitrice og tankelæser, lever i. Men vi oplever hende også med sin lille fætter, der skal i børnehave.
Dødt løb
Tankelæseren Sookie Stackhouse lever i en verden med vampyrer og varulve; en verden hvor det ofte kan være svært at kende ven fra fjende, men denne gang bliver det personligt, da en ung kvinde findes myrdet i Sookies vampyrkærestes forhave.
Til døden os skiller
Sookie Stackhouse, der er tankelæser, lever i en verden med vampyrer, varulve, hamskiftere og andre ikke-dødelige. Nogen er ude efter hende, men heldigvis har hun mange venner, der hjælper hende, når det ser sort ud.