Handicap og beskæftigelse : regionale forskelle
af Brian Larsen, Max Mølgaard Miiller
Hjemløshed i Danmark 2007 : national kortlægning
af Lars Benjaminsen, Ivan Christensen
Hjemløshed i Danmark 2007 : national kortlægning
af Lars Benjaminsen, Ivan Christensen (f. 1973-05-23)
Når politik bliver til virkelighed : festskrift til professor Søren Winter
af Søren Winter
Sammenbrud i anbringelser af unge : risikofaktorer hos unge, forældre, anbringelsessteder og i sagsbehandlingen
af Tine Egelund, Kathrine Vitus
Fædre, sønner, ægtemænd : om maskulinitet og manderoller blandt etniske minoritetsmænd
Evaluering af den fleksible barselsorlov : Orlovsreglerne set fra forældrenes, kommunernes og arbejdspladsernes perspektiv
af Bente Marianne Olsen
I 2002 trådte der nye barselsregler i kraft. Denne rapport fortæller om hvordan forældre, kommuner og udvalgte arbejdspladser bruger og vurderer reglerne.
Handicap og ligebehandling i praksis
af Helle Sihm
Anbragte børn i tal : kvantitative analyser af data om børn, der er anbragt uden for hjemmet med fokus på skolegang : Delrapport 1
af Dines Andersen (1944-)
Fokus på skolegang ved visitation til anbringelse uden for hjemmet
af Marie Dam Mortensøn, Maja Natacha Neerbek
Undersøgelse af samarbejdet mellem sagsbehandlere og psykologer i visitationsfasen, og afdækning af hvordan og hvorfor børnenes undervisning prioriteres i visitationen til en anbringelse.
Social uddannelsesmobilitet på kandidat- og forskeruddannelser
af Cathrine Mattsson, Martin D. Munk
Hjemløshed i Danmark 2009 : national kortlægning
af Lars Benjaminsen
Virksomheders sociale engagement : Årgang 2009
af Helle Kløft Schademan
Sammenbrud i anbringelser af unge
af Turf Böcker Jakobsen, Tine Egelund
Rapporten afslutter et flerårigt forskningsprojekt på SFI om unge anbragt uden for hjemmet. Den bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 227 unge, der blev anbragt i alderen 13-17 år, og på interview med nogle af disse unge, deres forældre, sagsbehandlere, pædagoger, kontaktpersoner m.fl.
Blinde børn - integration eller isolation? : blinde børns trivsel og vilkår i hjemmet, fritiden og skolen
af Elsebeth Nielsen, Steen Bengtsson (f. 1941)
Vejledning fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om blinde og synshandicappede børn.
Blinde børn - integration eller isolation? : blinde børns trivsel og vilkår i hjemmet, fritiden og skolen
af Steen Bengtsson (f. 1941), Nuri Cayuelas Mateu
Vejledning fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om blinde og synshandicappede børn.
Blinde og stærkt svagsynede : barrierer for samfundsdeltagelse
Blinde og stærkt svagsynede : barrierer for samfundsdeltagelse
af Steen Bengtsson (f. 1941), Nuri Cayuelas Mateu
Virksomheders sociale engagement : årbog 2010
af Frederik Thuesen
Virksomheders sociale engagement : årbog 2010
af Frederik Thuesen
Årbøger om virksomheders sociale engagement belyser udviklingen i virksomheders indsats for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. Årbøgerne betragter skiftevis udviklingen set fra henholdsvis et virksomheds- og et lønmodtagerperspektiv. Denne årbog ser på virksomheders sociale engagement fra et lønmodtagerperspektiv. Data om lønmodtagernes syn på og oplevelser med virksomheders sociale engagement stammer fra en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt beskæftigede danske lønmodtagere gennemført i forbindelse med Danmark Statistiks arbejdskraftundersøgelse. Dataene er indsamlet i 4. kvartal 2009. Rapporten beskriver udviklingen i lønmodtagernes syn på virksomheders sociale engagement i perioden 1999-2009. Derudover er der i denne årbog særligt sat fokus på, i hvilket omfang den stigende ledighed påvirker det sociale engagement, og i forlængelse heraf, om personer ansat på særlige vilkår har oplevet en forringelse af arbejdspladsernes rummelighed. Endelig er der sat fokus på førtidspensionisters syn på og mulighed for at komme tættere på arbejdsmarkedet. ÅRBOGENS VIGTIGSTE KONKLUSIONER Der er sket et signifikant fald i lønmodtagernes konkrete oplevelser af socialt engagement på deres arbejdsplads. Holdningerne til virksomheders sociale engagement er stadig meget positive, om end der er tegn på, at disse holdninger ikke er helt uanfægtede af udsigten til højere ledighed. Der er forskel på forskellige lønmodtagergrupper og deres holdninger til det sociale engagement. En femtedel af førtidspensionisterne vil gerne arbejde, men ved, at deres fysiske og psykiske funktionsnedsættelser står i vejen. Førtidspensionister med arbejde oplever sig udsatte på arbejdspladserne, hvilket vidner om, at der skal gøres en indsats på mange fronter, hvis det skal lykkes at integrere førtidspensionister på arbejdspladserne til glæde for alle.
Vold mod førskolebørn : praksis og barrierer for opsporing og underretning : delrapport 3
af Helene Oldrup, Maia Lindstrøm, Sara Korzen
Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier : den første kortlægning i Norden
af Steen Bengtsson (f. 1941), Helle Hansen (f. 1983-02-02)
Interviewundersøgelse, der sammenligner 11-årige børn med en funktionsnedsættelse med 11-årige børn i almindelighed og kortlægger deres familieliv, skoleliv og sociale relationer.
Børn med funktionsnedsættelse og deres familier : den første kortlægning i Norden
af Steen Bengtsson, Helle Hansen
ADHD-indsatser : en forskningsoversigt
af Mogens Nygaard Christoffersen, Ida Hammen
Overblik over den forskning, der findes om de virksomme indsatser over for ADHD hos børn og voksne.
Lige muligheder : Støtte til udsatte børn og unge
af Kresta Sørensen, Anders Posselt Langhede
Denne rapport er første led i en fælles evaluering af fem initiativer under handlingsprogrammet Lige muligheder: Efterværn til tidligere anbragte unge, Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge, 24-timers kontaktordning for unge, Sociale viceværter i ungdomsboliger og Ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre. I alt beskriver rapporten 40 forsøgsprojekter, der er igangsat i 2009-2010.
Effekter af slægtspleje : slægtsanbragte børn og unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle plejefamilier
Rapporten bygger på spørgeskemabesvarelser fra unge, som tidligere har været i pleje, samt plejeforældre. Den viser at slægsanbringelser er lige så stabile som anbringelser i traditionel familiepleje, og at slægtsanbragte har stærkere netværk og færre psykiske problemer end børn og unge anbragt i traditionelle plejefamilier.
Prostitution i Danmark
af Jens Kofod
Tidligere anbragte som unge voksne
af Rikke Fuglsang Olsen, Tine Egelund
Køn, handicap og beskæftigelse
af Lars Brink Thomsen, Jan Høgelund
Belyser beskæftigelsessituationen for personer med handicap ud fra et kønsperspektiv.
Virksomheders sociale engagement : årbog 2011
af Lars Brink Thomsen
Aktuel skandinavisk og britisk handicapforskning : en kortlægning af miljøer
af Dorte Laursen Stigaard, Steen Bengtsson (f. 1941)
Rapporten tegner et billede af forskningen ved de vigtigste skandinaviske og britiske institutter i dag - hovedsagelig baseret på igangværende og netop afsluttet forskning.
Hjemløshed i Danmark 2011 : national kortlægning
af Heidi Hesselberg Lauritzen, Bence Boje-Kovacs, Lars Benjaminsen
Den tredje nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark. De to første blev foretaget i henholdsvis 2007 og 2009.
Kønsopdelt lønstatistik og redegørelse om lige løn : evaluering af loven
af Helle Holt, Mona Larsen
På baggrund af spørgeskemaundersøgelser evalueres ændring af lov om ligeløn til mænd og kvinder: Kønsopdelt lønstatistik og redegørelse om lige løn (2006), som gælder virksomheder, der har mindst 35 ansatte, hvor grupper med mindst 10 kvinder og 10 mænd har samme arbejde.
Effekter af mentorstøtte for udsatte ledige : En litteraturoversigt.
af Karsten Albæk, Henning Bjerregård Bach
Formålet med denne rapport er at redegøre for den viden, der findes om effekten af mentorstøtte på ordinær beskæftigelse for udsatte ledige. Mentorstøtte er en indsatstype, hvor en erfaren, ofte ældre person en mentor vejleder en mindre erfaren, ofte yngre person i at opnå nogle færdigheder og ændre adfærd.
Evaluering af psykologhjælp til børn på krisecentre
af Else Christensen, Anders Posselt Langhede
Evaluering af servicelovens § 109, stk. 5 hvor kommunerne har pligt til at tilbyde mellem 4 og 10 timers psykologhjælp til alle børn og unge, der tager ophold på et krisecenter sammen med deres mor. Ordningen trådte i kraft 1. juli 2008, og omfattede i første omgang børn over 6 år. I 2009 blev ordningen udvidet til at omfatte alle børn og unge. Denne undersøgelse er en evaluering af ordningens implementering og anvendelse i kommunerne samt af brugernes, psykologernes og krisecentrenes oplevelse af, hvordan tilbuddet om psykologhjælp fungerer. Evalueringen er gennemført af Ankestyrelsen og SFI efter opdrag fra Socialstyrelsen og Social- og Integrationsministeriet.
Virksomheders sociale engagement : årbog 2012
af Lise Sand Ellerbæk
Denne 15. udgave af årbogen har fokus på lønmodtagernes holdning til deres arbejdsplads sociale engagement. Rapporten berører emner som lønmodtagernes oplevelse af deres arbejdsplads sygefraværs- og seniorpolitik, det psykiske arbejdsmiljø og deres generelle holdning til udsatte grupper på arbejdspladsen.
Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Del 1
Evaluering af projekt SAMSPIL : en udvidet mødregruppe til unge udsatte mødre
af Alva Albæk Nielsen, Vibeke Lehmann Nielsen
Evaluering og dokumentering af resultater fra projekt SAMSPIL, et voksenpædagogisk tilbud til unge mødre uden arbejde eller ungdomsuddannelse i perioden 2008-2012 i Lolland Kommune.
Hjemløshed i Danmark 2013 : national kortlægning
af Lars Benjaminsen, Heidi Hesselberg Lauritzen
Rapporten beskriver en fortsat stigning i det samlede antal af hjemløse borgere, fra 5290 i 2011 til 5820 i 2013. Det er især i de københavnske omegnskommuner, at hjemløsheden er steget. Hovedårsagen til stigningen er mangel på boliger. Kortlægningen viser også, at antallet af hjemløse unge og antallet af hjemløse borgere med psykisk sygdom fortsat stiger. Hver femte hjemløs er et ungt menneske mellem 18 og 24 år, og næsten halvdelen af alle hjemløse borgere har en psykisk sygdom. Samtidig viser kortlægningen, at mindre end én ud af tre hjemløse borgere har en støtteperson, der kan hjælpe med at skabe sammenhæng i indsatsen for den enkelte borger.
Mere uddannelse, mere i løn?
af Mona Larsen, Helle Sophie Bøje Houlberg
Præsenterer resultaterne af en undersøgelse af, hvor stor gevinsten - målt som timeløn - er ved at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse. Størrelsen af denne gevinst belyses for en række erhvervskompetencegivende uddannelser på arbejdsmarkedet som helhed og på sektorniveau - og eventuelle kønsforskelle i denne forbindelse belyses.
Børn i Mælkebøtten : fra socialt udsat til mønsterbryder?
af Else Christensen
Børne- og Ungehuset Mælkebøtten er en privat institution i Nuuk, der har en døgnafdeling, hvor anbragte børn bor, mens kommunen foretager en udredning for at finde ud af, hvad der skal ske. SFI har fulgt 31 børn, der har opholdt sig i Mælkebøtten for at se, om der sker ændringer for børnene i den periode, de bor i huset og ét år efter. Mælkebøtten har et ønske om, at børnene under opholdet skal lære noget, som på sigt kan medvirke til, at børnene kan blive mønsterbrydere.
Virksomheders sociale engagement - årbog 2013
af Helle Holt, Vibeke Jakobsen
Denne 16. udgave af årbogen har fokus på virksomhedernes konkrete indsatser og holdninger til virksomheders sociale engagement. Årbogen beskriver bl.a. virksomhedernes praksis og holdninger til sygefraværspolitik og seniorpolitik, og til den fleksjobreform, der trådte i kraft den 1. januar 2013.
Fra 15 til 27 år : PISA 2000-eleverne i 2011/12
af Anders Rosdahl
PISA-undersøgelserne kortlægger 15-16-årige skoleelevers kompetencer i bl.a. læsning. Men hvordan klarer eleverne sig med hensyn til uddannelse og arbejde frem til 27-årsalderen? Hos hvilke unge ser man en mere eller mindre positiv udvikling i læsefærdighederne? Det er temaet for denne rapport, der belyser 1.881 PISA-elevers læsefærdigheder som 15-16-årige i år 2000 og igen som cirka 27-årige i 2011/12, hvor de deltog i PIAAC-undersøgelsen. Rapporten bygger på interview og test af disse unge. Rapporten handler om samspillet mellem udviklingen i læsefærdighederne og de unges forløb med hensyn til uddannelse, arbejdsmarked og overførselsindkomst mv. Den viser en klar sammenhæng mellem læsefærdigheder i 15-årsalderen, og hvor godt de unge klarer sig siden hen. Desuden ses, at jo bedre læsefærdigheder i 15-års alderen, des bedre færdigheder i 27-års alderen. Ikke bare grundskolen, men også fortsat uddannelse og livet efter grundskolen har betydning for læsefærdighederne i 27-årsalderen.
Fra 15 år til 27 år : PISA-2000 eleverne i 2011/12
af Anders Rosdahl
Belysning af sammenhængen mellem unges læsefærdigheder som 15-16-årige og deres videre forløb med hensyn til uddannelse, arbejdsmarked, overførselsindkomst m.v.
Udvikling af trivselsmålinger i folkeskolen : en pilotundersøgelse
af Maria Keilow, Anders Holm
Forord / Resumé / Kap. 1 Indledning / Kap. 2 At måle trivsel blandt skoleelever / Kap. 3 Undersøgelser af skolebørns trivsel / Kap. 4 Pilotundersøgelsen / Kap. 5 Analyser / Kap. 6 Udvikling af måltal for skoleelevers trivsel / Kap. 7 Konklusion / Bilag.
Effekten af it-støtte på elevers læsefærdigheder : et felteksperiment i Horsens Kommune
af Christiane PræstgaardChristensen
Undersøgelse af hvorvidt et tilbud med it-støtte i folkeskolen i Horsens Kommune har en effekt på elevers læsefærdigheder, og hvor stor effekten i givet fald måtte være. Med fokus på it-støtteprogrammer,som omsætter tekst til computertale.
Virksomheders sociale engagement : årbog 2014
af Vibeke Jakobsen, Søren Jensen
Børn og unge i Danmark : velfærd og trivsel 2014
af Mai Heide Ottosen
På vej mod ungdomskriminalitet : hvilke faktorer i barndommen gør en forskel?
af Stine Vernstrøm Østergaard, Anne Bach Steensgaard
Rapporten identificerer forhold og begivenheder i opvæksten, som enten øger eller mindsker sandsynligheden for, at en ung begår kriminalitet. Undersøgelsen kan således være med til at støtte idéudviklingen i det forebyggende arbejde.
Udvikling af måleinstrument for elevadfærd og -holdninger : baselinedata fra evaluering af Folkeskolereformen
af Maria Keilow, Anders Holm
Rapporten beskæftiger sig med, hvordan danske folkeskoleelevers adfærd og holdninger til undervisningen kan måles. Rapporten analyserer ikke forskelle i elevernes adfærd, men redegør derimod for hvordan man kan udvikle måleinstrumenter, der kan anvendes til at foretage valide målinger af elevers adfærd og holdninger til skolen.