Bandet, piger og en brugt hund
af Dorte Schou
Otto, Thilde, Rasmus og Adam har deres eget band. De skriver både tekst og musik. Otto starter på musikskole, og møder Lina fra parallelklassen. Desuden har Otto og hans lillebror købt en hund på et loppemarked. Otto har nok at se til.
Ikke 100% normal
af Dorte Lilmose
En dag nyser Jonathan så voldsomt, at han vælter omkuld. Da han kommer til sig selv, ved han, at han skal "redde verden". Han går i gang og på hans vej møder han pigen Josephine og drengen Michael Jackson.
Munden fuld
af Line Leonhardt
En gang var Nadja Julies allerbedste ven, men nu er det som om der er sket noget - og Julie aner ikke hvad. Pludselig synes Nadja, at Julie er barnlig og lige så langsomt oplever Julie, hvordan det er, at blive lukket ude og efterladt alene.
Sanders nye papliv
af Daniel Zimakoff
Sander er blevet "deporteret til Sjællands røvhul" - sådan føler Sander i hvert fald efter at han og moren er flyttet fra København for at bo sammen med morens kæreste og hans søn. Heldigvis bliver han hurtigt venner med pigen Alba.
Mission til ismånen
af Lars Kramhøft (f. 1984)
Science fiction. Firmaet Exos er i gang med at udvinde alternative ressourcer på ismånen Enceladus, efter jorden løb tør for olie og kul i år 2050. En ukendt, fjendtlig livsform truer tilsyneladende udvindingen, og superdrengen Jonas sendes derfor på mission til ismånen.
Invasion
af Lars Kramhøft (f. 1984)
Spændingsbog om Lukas og hans venner, som oplever mærkelige ting i Vejløse. Mysterieklubben må på banen og forsøge at redde byen fra invasion af en ond troldmand. Selvstændig bog i letlæsningsserien "læs løs. 10" til børn fra 10 år.
Skør med Alex
af Rikke Dyrhave
Nanna skal være alene hjemme, da hendes forældre har arrangeret en romantisk weekend. Nanna får lov til at invitere tre veninder og lover at hun ikke holder fest. Hun er vild med Alex og får svært ved at overholde aftalerne - specielt når alkohol og drenge gør deres entré. For 11-15-årige.
Grillfesten
af Ellen Holmboe
Når livet virkelig stinker, og det hele ser umuligt ud, så må man bare tage én dag ad gangen. Det gør Max heldigvis, og det bliver måske hans redning. For far drikker, og kommunen er på nakken af dem. For 10-15-årige.
Den store lortedag
af Caroline Ørsum
Sofie er bekymret. Hvordan skal hendes konfirmationsfest nogensinde komme til at gå godt? Far og mor er blevet skilt, og de kan ikke enes om, hvordan hendes store dag skal forløbe. Let at læse fra 11 år.