Krigens børn : otte sandfærdige beretninger fra nazitiden
af Michael Leapman
Otte beretninger om, hvordan børn - jøder og sigøjnere - blev udsat for nazismens vold og forfølgelse. Bl.a. en beretning om Anne Franks liv. Beretningerne omfatter børn fra forskellige europæiske lande og miljøer, og er ledsaget af historiske faktaoplysninger og datidens fotos.
Ugler i Sandermosen
af Iben Sandemose, Bjarne Sandemose
Et portræt af forfatteren Aksel Sandemose (1899-1965) som familiemedlem og far. Sønnen Bjarne Sandemose fortæller i sin datters streg og ord om sin berømte, men også utilregnelige og meget temperamentsfulde far.
Den lange nat : en bog om modstandsbevægelsen og redningen af de danske jøder
af Ellen Levine
På baggrund af samtaler med danske jøder og modstandsfolk skildrer en amerikansk forfatter modstandsbevægelsen i besættelsestidens Danmark, samt organiseringen af danske jøders flugt til Sverige i 1943.