Koldbrand

Denne murstensroman er vel nærmest det, man kan kalde en udviklingshistorie, - eller nærmere afvikling- og nedbrydningshistorie. Dens udgangspunkt er, at hovedskikkelsen, den 30-årige begavedeuniversitetsadjunkt Claes Lintrup, begår mord på 3 sagesløse børn. Herefter oprulles med en ubeskrivelig detaljerigdom hans psykisk forkrøblede baggrund. Claes er ren masochist, hans kærlighedsløsebarndom, hvor han altid var »anderledes« på alle punkter, har vel lagt grunden hertil samt cementeret hans selvforagt. Bogen skildrer med flashbacks (mange & lange) perioden fra bordet, og indtilhan melder sig selv. Forbrydelsen begik han for at pådrage sig den ultimative straf, - både i samfundets øjne og samvittighedsmæssigt - og for at kunne føre det endegyldige bevis for sin egen indreråddenskab. Læseren inddrages på næsten lige fod i straffen, den ene udpenslede både fysisk og psykisk pinefulde scene afløser den anden. Claes kan til slut ikke leve med at hade, at han elskernedværdigelsen ogderved hadets udtryk. Ens ubehag som læser må bl.a. skyldes, at bogen er skrevet med så eminent en indlevelse, at Claes' sjælelige koldbrand kan mærkes langt ind. Et formelt minusved bogen er dens længde, den tænderskærende effekt kunne være nået, selv om bogen var 1/3 kortere. Den vil kræve kræfter at komme igennem. Det er en uhyggelig bog, uhyggelig lang men alligeveluhyggelig kompetent skrevet.

Læs hele vurderingen