<i>"Dance music itself is just 120 bpm with a fucking kick drum on every quarter note. Fuck dance music.."</i> fortalte canadiske Joel Zimmermann aka Deadmau5 forleden i et interview til Rolling Stone. Det pudsige er, at Zimmermann er en af techno-scenens største stjerner, men han gør ikke selv synderligt for at forandre den. Det skulle lige være at tage en overproportioneret musemaske på hovedet når han optræder. I takt med succesen (Deadmau5 spillede på Roskilde Festivals Orange scene i 2011), har Zimmermann fået stadig større, musikalske armbevægelser. Desværre er de mere voluminøse end kreative, og det slår igennem på det nye album: Her er de sædvanlige, dansable techno-tracks, men også forsøg udi hip hop (med gæstevokal fra den forlængst over-the-Cypress Hill-rapper Failbait), rock (med Gerard Ray fra My Chemical Romance) og blød feminin ambient-pop (med Imogen Heap). Det er ikke specielt vellykket og mærkværdigt tilbageskuende i denne signaturs ører. Men bibliotekets techno-segment, der holder af andre stadion-dj's, vil elske det.