Books / nonfiction / håndbøger

1001 vine du skal smage før du dør


Description


Opslagsværk med omtale af mousserende vine, hvidvine, rødvine og hedvine, druesorterne, historisk materiale og priser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Oct. 2009

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 12. Oct. 2009

Til vinentusiaster til lystlæsning om og valg af finere klassiske vine.

"Jeg vil gerne vide mere om Mount Everest og K2, selv om jeg aldrig kommer til at se eller bestige dem" - lyder det bl.a. i indledningen til denne guide med udvalg af de bedste og mest interessante vine verden over. Et indbydende opslagsværk med kvalificeret omtale af 1001 mousserende vine, hvidvine, rødvine og hedvine. Hver flaske får en spalte med specifikationer, produktion og smag, ligesom bogen angiver typer, druesorter, prislag fra under 100 til over 1000 kr. plus anbefaling på, hvornår vinen bør drikkes. Derudover er der fine opslagsmuligheder på kryds og tværs mht. distrikt, land, prisklasse mv. Spredningen over verdenskortet er imponerende fra Santorini og Lanzarote over de store klassiske vinlande til Kroatien og Luxembourg! Værket har en stærk billedside med mere end 900 billeder af etiketter, vinslotte og vine. Brugsværdien er primært et inspirationskatalog, der kan læses af vinelskeren på samme måde, som bilentusiasten lystlæser om den for ham uopnåelige Porsche eller Ferrari.

Større udvalg og spredning mht. både prisoverkommelige vine og store estimerede klassikere i forhold til fx 50 vine du skal smage før du dør.

En flot illustreret mursten af en vinguide mere beregnet på frydefuld mundvandsstimulerende lystlæsning end valg af næste frikadellevin. Brugsværdien ligger her primært hos den viderekommende vinentusiast, hvor grundlæggende viden om distrikter, typer og druesorter er fasttømret.



Information and editions