Paratviden, 1004 stk., i perfekt uorden, under alfabetiske emneord. Under "Fiasko" anføres det således, at "Det første år Coca-Cola var på markedet, blev der solgt 25 flasker". Kort, klart og veldrejet. Tilsyneladende en fuldstændig unyttig bog, men tingene sætter sig fast og beder ligefrem om at blive citeret - når lejligheder gives. Alt er aldeles udokumenteret og umuligt at verificere, så troen alene skal bære værket. Det ser ud til, at der ikke er fire forgængere, så 1004 er nr. 1. Der er tale om en coffee-table-book, med på ferier, gaven til den kloge voksne (ned til 12 år), i bibliotekssammenhæng i familie med gåder, quiz og vittigheder. Under "Museer" læser man, at der på Island findes et museum, der udelukkende udstiller konserverede kønsorganer Stik den!.