Over 100 myter og vandrehistorier afsløres og forklares. Tre nye bøger i serien "National Geographic Kids". Fra 10 år.
3 kvadratiske bøger som undersøger myter og påstande. Til hver myte er der en forklaring på, hvordan myten er opstået, og herefter følger afsløringen af, om myten er sand eller falsk. Hver afsløring følges op af en uddybende forklaring og enkelte steder af ekstra oplysninger og fakta-bokse. Fx ved myten om den kinesiske mur er det eneste menneskeskabte bygningsværk, der kan ses fra rummet, vises der efterfølgende billeder af 6 andre menneskeskabte ting, som kan ses fra rummet. Forrest i hver bog er indholdsfortegnelse med sideangivelser og bagest et alfabetisk indeks. Der bruges skrift i varierende størrelser og illustrationerne er foto og billedcollager.
Det iøjnefaldende layout og de klare farver, kendt fra tidsskriftet National Geographic, vil tiltrække mange. Fungerer fint som underholdende bladrebøger, og mange vil uden tvivl have stiftet bekendtskab med op til flere af de omtalte myter.
Skørt men sandt!. [Bind 1] fra samme serie ligner disse, både med hensyn til format og indhold. I Hvor creepy! er det mystiske fænomener og skabninger som bliver fakta-tjekketSkørt men sandt!. Bind 1Hvor creepy!Skørt men sandt!. [Bind 1] fra samme serie ligner disse, både med hensyn til format og indhold. I er det mystiske fænomener og skabninger som bliver fakta-tjekket.