Forfatteren skriver selv, at bogen er til de unge rejsende, men den kan desuden bruges af alle med interesse for Bangladesh. Der er en del faktabokse, så den kan også bruges til skoleelever; man skal dog huske på, at en del af bogen er baseret på erfaringer og oplevelser fra 1985.
I 1985 tog forfatteren Aage Staffe til Bangladesh for at rapportere omkring skolestrukturen fra én af Landsforeningen Evnesvages Vels skoler. Det er Staffes oplevelser, som her er blevet en rejsebeskrivelse ud af. Bogen er struktureret sådan, at de afmærkede grå bokse er fakta, og den almindelige tekst er forfatterens egne beretninger og observeringer. Der er gennemgående mange billeder, men de er præget af et gammelt kamera, hvor flere film er fremkaldt i et gammelt vaskefad med dårlig fremkalder. Det er inspirerende, men også grufuld læsning om levevilkårene i Bangladesh.
Der findes ikke meget litteratur om Bangladesh. Udover små afsnit i adskillige bøger, findes Rejsen til Det gyldne Bengalen og De 6 årstider begge af Engsig-Karup. I layoutet er Engsig-Karups noget mere professionel.
Spændende læsning om forholdene i Bangladesh nu og dengang, som der ikke er skrevet meget om. Kvalitetsmæssigt er billederne i bogen ikke for gode, men tilsammen giver de et hjerteskærende billede af Bangladesh i 1985.