Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Jeg vil gerne klippes ligesom Kim Jong Un : indtryk fra Nordkorea


Beskrivelse


Indtryk fra Kåre Bluitgens (f. 1959) rejse rundt i Nordkorea. En blanding af personlig rejseskildring og fakta om landets nutid og historie.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2016

af

af

Peter Martin Jørgensen

d. 13. okt. 2016

Indtryk fra Nordkorea samlet gennem et længere ophold. For Nordkorea- og diktatur-interesserede.

Indtryk fra forfatterens rejse rundt i Nordkorea, som betragtes som et af verdens mest lukkede lande. På rejsen besøger Bluitgen en lang række forskellig Nordkoreanske institutioner som fx kunstakademiet hvor kun bestemte motiver tillades, fabrikker der står stille på grund af strømsvigt og en endeløs række af monumenter til ære for landets Kim-familie, landets allestedsnærværende store ledere. Gennemgående i landet er den særegne ideologi Juche, der dikterer at Nordkorea skal være politisk, kulturelt og økonomisk uafhængigt. I denne ideologi findes en del af forklaring på landets totalitære og verdensfjerne styre. Kåre Bluitgen har et længere forfatterskab bag sig.

En omfattende bog, hvor kapitlerne består af en blanding af personlig rejseskildring og fakta om landets nutid og mildest talt brogede historie. Bogens omfang gør den til læsning for de mest dedikerede. Forfatterens vil gerne bevise at Nordkorea ikke er så totalitært som det ofte bliver fremstillet, og det lykkedes delvist. Dog er man konstant opmærksom på den konstruerede virkelighed, besøgende i landet præsenteres for. Fx at man kun må fotografere i bestemte retninger, besøge bestemte steder og tale med udvalgte indbyggere. En tankevækkende bog, og den første danskskrevne udgivelse om Nordkorea.

I ly af mørket fortæller om det Nordkoreanske samfund set fra afhopperes synspunkt.


Jyllands-posten

d. 1. jan. 2017

af

af

Tor Tolstrup

d. 1. jan. 2017