Selvom Per Arnoldi har bevæget sig indenfor mange kunstneriske områder, er det især plakatkunsten, man forbinder ham med. Hans form er umiddelbart genkendelig med den stramme, enkle komposition og de klare signalfarver - især blå, rød og gul. I denne bog, som er den første større fremstilling om Per Arnoldi som plakatkunstner, følger man hans arbejde fra midt i 70'erne og frem til i dag. I et indledende essay giver Mikael Wivel en karakteristik af hans formsprog og sætter ham ind i en sammenhæng, både med plakatkunstens pionerer og med de tendenser i det 20. århundredes kunst, som har haft betydning for ham. I kommentarerne til de 250 plakater og lige så mange logoer, har Per Arnoldi selv ordet. Her følger man processen fra idé til færdigt produkt, der gerne skulle være det enkle, prægnante budskab, hvad enten det drejer sig om en plakat for Alzheimerforeningen eller for en jazzfestival. Hvor det er lykkedes allerbedst, har han skabt plakater, der hører hjemme blandt plakatkunstens klassikere. Det er spændende at forsøge at udpege kandidaterne i denne flotte bog, hvor næsten alle plakaterne er afbildet i helsides format.