Titlen refererer til, at der er tale om en fotobog med 3 medvirkende, og kan vel tolkes derhen, at N.H. ser dem som isolerede enkeltindivider snarere end et fællesskab. Bogen slutter med en tak til Dorte, Villy og Helene, hvilket er helt berettiget, idet familien i bogstaveligste forstand har åbnet deres hjem for fotografen. Det første billede viser en dørspion med et lille skilt påtrykt ordet stop - men fotografen - og dermed læseren - stopper ikke, vi kommer med helt ind i privatsfæren og vi er med som tilskuere til alt, hvad familien foretager sig. Stedet er en lejlighed i Århus Vest, personerne er Dorte, 39 og taxachauffør - Villy, 43 og pedelmedhjælper og endelig Helene, Dortes datter på 13. De store farvebilleder er ofte grupperet parvis, således at de tilsyneladende danner et dobbeltopslag, historien er fortalt fortløbende men uden tekst. Bogen er en slags reportage om daglige gøremål, som madlavning, søvn og husarbejde - ofte set fra barnets synsvinkel. Men der sker mere end som så, der er også symboler på håb og kærlighed, der er oplevelser med drømme og fællesskab - alt muliggjort via en storslået gæstfrihed fra familiens side. N.H. har skabt en fremragende, solidarisk socialskildring af et miljø, som ikke nyder større mediebevågenhed, i et vedkommende og ægte værk.