Masser af retter som er overskuelige at lave og kun indeholder fem ingredienser. For alle fans af Jamie Oliver, middelhavsmad og dem der gerne vil prøve noget nyt uden at skulle investere i et hav af forskellige ingredienser.
Bogen indledes med et forord om formålet - at give folk mulighed for at lave let men lækker mad i et samfund, hvor der laves mindre og mindre mad fra bunden. Den indeholder 125 retter fra lande som Frankrig, Tunesien, Italien, Grækenland og Tyrkiet. De er inddelt i kategorierne salater, supper & brød med fyld, pasta, grønt, skønne pakker, skaldyr, fisk, kylling & and, kød, og så det søde. I slutningen to opslag om køkkentips og ernæring, og til slut et alfabetisk register. Jamie Oliver har i 2017 udgivet en kogebog med 5 ingredienser.
Bogen er inspirerende, kokken er berømt og populær, og forsiden er iøjnefaldende: Orange omslag med delvist laktryk og et billede som formidler emnet godt. Desuden er emnet efterspurgt - hvem har dog ikke brug for inspiration til hurtig og enkel mad?.
Udover Jamie Olivers egen 5 ingredienserFem ingredienser findes den netop udkomne Fem ingredienser som også har retter med fem ingredienser dog plus ingredienser fra køkkenets basislagerUdover Jamie Olivers egen 5 ingredienser findes den netop udkomne som også har retter med fem ingredienser dog plus ingredienser fra køkkenets basislager.