Bøger / faglitteratur

6-dagesløb : Kay Werner, Gert Frank, Michael Mørkøv og alle de andre


Beskrivelse


Om 6-dagesløbets historie, fra de tidlige løb i udlandet, henover storhedstiden i 1950'ernes og 70'ernes Danmark til nutidens moderne løb i Ballerup.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. dec. 2018

af

af

Henrik H Pedersen

d. 13. dec. 2018

Bogen går bagom 6-dagesløbets historie, fra de tidlige løb i udlandet, henover storhedstiden i 1950'ernes og 70'ernes Danmark til nutidens moderne løb i Ballerup. Herunder præsenteres de store stjerner med fyldigt billedmateriale. For cykelsports-fans, særligt af banecykling.

Hvad der adskiller et 6-dagesløb fra andre cykelløb er noget af det forfatteren beskriver i bogen. De fleste interesserede har hørt om emnet, men løbets lange historie og teknik rummer mange finesser, som skildres i bogens mange kapitler. Vi møder undervejs legender som belgiske Rik Van Steenbergen, foruden danske Kay Werner i 50'erne samt 70'ernes Gert Frank og op til nutidens Michael Mørkøv. Læseren præsenteres også for løbets historie samt nye former for indlagte løb i de 6 dage løbet varer. Det righoldige billedmateriale suppleres med mange statistiske fakta vedr. diverse par og vindere. Forfatter Kenneth Møller Kristensen er bl.a. redaktør for cyclingWorld.dk og forfatter til De danske cykelhelte.

Velskrevet og fin allround formidling af løbets historie, med spændende fakta og billedmateriale.

Der findes ikke mange nyere spændende bøger om banecykling og 6-dagesløb bortset fra Henrik Elmgreens glimrende Historien om det københavnske 6-dagesløb. Nærværende bog når lidt bredere rundt.