Et langt og engageret virke som frivillig bl.a. inden for dansk idræt og i Ældre Sagen. Thomas Thomsens liv har været fyldt med oplevelser, med det frivillige arbejde som centrum, og det som gav ham mening. Henvender sig mest til personer som kender Thomas Thomsen, eller er interesseret i dansk idrætshistorie set fra den organisatoriske side.
Arrangør af marathonløb i flere verdensdele, formand for Dansk Atletik Forbund, aktivt medlem i Ældre Sagen og passioneret motionsløbet er nogle hovedoverskrifterne på Thomas Thomsens CV. Vægten er lagt på engagementet inden for dansk idræt, hvor Thomas Thomsen i mange år var en ledende figur som igangsætter og organisatorisk ildsjæl. Læseren hører fx om planlægningen af marathonløbet på Den kinesiske mur og andre spektakulære løb i udlandet. På sine ældre dage har Thomas Thomsen lagt et stort arbejde i Ældre Sagen. Bogen er udgivet med støtte fra Velux Fonden, der støtter aktive ældre.
En fin beskrivelse af et liv fyldt med frivilligt arbejde med dets glæder og udfordringer. Sine steder af en lidt privat karakter, andre steder mere vedkommende, specielt for læsere som interesser sig for dansk atletik og dens historie. Det er mest Thomas Thomsens gerninger vi hører om, ikke så meget hans private bevæggrunde og tanker.
Thomas Thomsens bog kan læses som et godt eksempel på Preben Astrup tanker i Frivillighed.