Books / fiction / digte

9210 : digte


Description


Digte der med både indignation og indlevelse skildrer livet i et socialt udsat boligområde i Aalborg.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Sep. 2010

By

By

Jens Hjøllund

d. 13. Sep. 2010

Digtenes sprogligt enkle og hverdagsnære beskrivelser af hårde livsbetingelser og socialt udsatte mennesker trækker tråde tilbage til fx Lean Nielsens lyrik.

Titlen på Leif Sørensens digtsamling er også identisk med postnummeret på det område i Aalborg, hvor forfatteren selv bor. Alle teksterne i samlingens tre afsnit tager afsæt i dette lokalområde og livet som det udfolder sig i boligblokkene omkring Grønlands Torv. Med både indlevelse og identifikation skildrer forfatteren situationer og portrætterer mennesker i et hårdt og socialt belastet kvarter. Det er hverdagsrealisme af den krasse slags, hvad angår tematiseringen af vold, druk, racisme og forlist kærlighed, men også med et forsonende element af absurd humor og forsvar for det skæve, anderledes og utilpassede. Digtene er nøgterne, episk fortællende i deres form og næsten renset for billeder og metaforer.

Forfatteren har tidligere udgivet to digtsamlinger: Debut, 1983, og Sporliv, 1984.

Den sociale dimension og hverdagsnære realisme er umiskendelig til stede i disse digte, der beskriver og skildrer uden æstetisk at overraske eller sætte noget på spil.