"En florentinsk tragedie ... er i samme egn som for eksempel Strauss' Salome og Alban Bergs Lulu, altså dekadent senromantik i den mest overdådige aftapning, konstant uroligt og farverigt ... Optagelsen er live og har scenisk spontanitet, og selvom man kunne ønske sig mere studieklarhed over både stemmerne og orkestret, så brænder de tre sangere flot igennem".