Books / fiction / digte

Åbn dine øjne : digte


Description


Digte. Generations-og samfundskritiske digte om generation Z og 2010'ernes manglende oprør.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. May 2020

By

By

Thomas Ry Andersen

d. 19. May 2020

Interessant samling med samfundskritiske digte om generation Z og 2010'ernes manglende handling og oprør. For læsere af beatpoesi og andre som følger den danske lyrikscene.

"Åbn dine øjne" er inddelt i tre dele og består af betitlede digte, der med afsæt i forskellige personers livssyn dissekerer 2010'ernes arketyper og stiller skarpt på den problematik, at mange har en mening og gerne vil brokke sig, men sjældent sætter handling bag ordene, som her: "Virkeligheden synes/ knurrende og mobbende/ fuld af politikere/ debattører/ spinddoktorer og arbejdsløshedstal/ i en verden hvor oprør/ er som at råbe i isolation." Michael Juhl Svendsen har tidligere udgivet digtsamlingen Anglicismo om en ung mands oplevelser og refleksioner over livet og kærligheden.

Letlæste, fortællende digte om den generation, der blev født efter Murens Fald, og som den første fik internettet, de sociale medier og mobiltelefonen ind med modermælken. Digtene er uden de store lyriske falbelader, men indeholder flere stærke og rytmiske digte samt en god portion samfundskritik, der opfordrer læseren til handling: "Jeg siger/ åbn dine øjne / før du bliver blind/ Lyt til mennesker/ før du bliver døv/ Tro på dig selv/ uden at fremelske dit ego// Start med at leve/ før skærmen/ går i sort.".

Flere yngre danske digtere bedriver generations- og samfundskritik, fx Victor Boy Lindholm med sin Hykler-trilogi, der blev indledt med Guld.