Det er en digter i poetisk topform, der både udfordrer med sine poetiske svingninger og billeder og samtidig inviterer læseren ud i verden og ind i sindets afkroge. For interesserede i noget af det bedste i nutidig dansk lyrik.
Thomas Boberg veksler i disse nye digte mellem naturens og universets elementer og den, i bogstaveligste forstand, jordnære virkelighed - skøn eller barsk - og livets eksistentielle vilkår. Formmæssigt sker det i en vekslen mellem korte, abrupte digte og længere forløb.
Der er glimt af rå virkelighed og skønhed i Thomas Bobergs digte, der trækker på nutid, poetisk atmosfære og grumme erindringer: "(..)Når den sætning bliver kanonløbets knitrende linjer/vil hele den samlede masse forbløde./Jeg går om bag et smadret plankeværk for at knække mig/der ligger en dreng under en hullet presenning.(..)" En anden karakteristisk og skarp sentens er: "(..)en lille hysterisk sol, en jointglød mellem/fingrene på en psykopat./ Hvad I kalder narcissisme/er en orm som døden har født, den mæsker sig i/indvolde og spytter lyn af inspiration(..)" Naturelementerne, metafysikken og verdens begivenheder spændes smukt ud og danner en eksistentiel ramme om TBs virkelige og digteriske univers. Et smukt omslag omslutter en sublim samling digte.
Man kan spore noget af TBs inspiration ved at opsøge antologien Den rullende kanon. Også enkelte mindelser om Peter Nielsen.