Dette er så andet bind i serien (trilogien) om Jakob og pigerne - en udviklingshistorie om den 17-årige ynglings splittede følelser mellem den jævnaldrende, kønne (men stadig jomfruelige),Louise, og hans stærkt kedelige og meget kontante forhold til en meget ældre, gift kvinde, Marion. Mens Louise opfylder hans mere romantiske behov, så giver Marion ham enhver pubertetsdrengs drømom en oplæring i elskovskunst. Men det giver selvfølgelig lidt problemer, når de to damer mødes. Endnu flere problemer får vor hovedperson, da hans moder opdager, at hendes lille søn måske ikke erså lille mere - men derimod ligger i med voksne damer. Mens vi andre i puberteten var henvist til at læse Miller (når ingen så det), så har nutidens unge drenge i B.N.'s trilogi alle muligheder forat lære sig alle 'trickene ', inden de skal ud og praktisere dem. En - måske lidt lang - men velfortalt historie, hvor hovedtemaet er sex, men hvor alle følelserne omkring den besværlige proces medat blive voksenbliver belyst. Bogen har oplagte muligheder for at blive en 'best-seller' blandt både piger og drenge på 9.-10. klassetrin.