Det mest bemærkelsesværdige ved bogen er tegningerne. De er anderledes og indgår mere intenst i handlingen, end vi er vant til. Jeg ved egentlig ikke, om jeg bryder mig om dem; men det ertakket være dem, jeg vil huske bogen, som på mig virkede kedelig og komplet ligegyldig. Der sker ganske enkelt for lidt, og det, der sker, er så forudsigeligt og banalt. Om den barske far, derinderst inde er god nok. Og moderen, der er så forstående, for hun har prøvet det hele før: »Din far og jeg var engang ved at gå fra hinanden, for han havde kysset en anden (- pige altså). Og nuhar vi snart sølvbryllup«. Men værre er det, at handelingen, så tynd den end måtte være, hakkes i stykker af udklip fra seksualvejledningsbøger. Og det er ikke bare korte citater, det drejer sigom: 1½ side af gangen er ikke ualmindeligt. Historien er ellers om Mette, der bliver forelsket i Kenn og beslutter, at han skal være den, der må 'tage hendes mødom'. Og det bliver så planlagt nøje,og det bliver nøje beskrevetfor os, med blod på lagenet og det hele. Den er ikke uden evner som seksualoplysnings-materiale; men den er gumpetung og kedelig som skønlitterær læsning. Kan selvlæsesfra 7. kl.