Books / fiction / roman

Ålekongen


Description


Ålekongen er en gammel eneboer som en dag forsvinder på havet. En gruppe pensionister gennemgår herefter Ålekongens papirer, der spinder en historie tilbage til 2. verdenskrig.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Mar. 2011

By

By

Katja Larsen

d. 11. Mar. 2011

En stille roman til især ældre mandlige lånere med interesse for historiske romaner. Det er en bog der nemt kan overses på biblioteket og som derfor kræver formidling for at få udlån.

Ålekongen handler om en gammel fisker, Ålekongen, der forsvinder på havet. En gruppe pensionister gennemgår fiskerens efterladte papirer. Papirer der afslører en historie helt tilbage til 2. verdenskrig, hvor Ålekongens brødre kæmpede for Tyskland. Samtidig er det en historie om at blive gammel og indse, at livet ikke giver svar på alt. Ålekongen er inspireret af forfatterens research af eksempelvis de tyske kampsvømmere fra 2. verdenskrig. Ligeledes er en af romanens figurer inspireret af forfatterens eget liv. Romanen er inddelt i mange små afsnit for at imødekomme målgruppen af ældre læsere. Layout fremstår desværre ikke så professionelt. Sprog og indhold er lettilgængeligt.

Dette er forfatterens anden roman. Kong Midas' barber : en krønike 1924-1946 fra 2007, er ligeledes en stille roman om Danmark i en tid, hvor der foregik ting, som ikke kun er af positiv karakter.

En stille roman, der med den rette formidling, nok skal blive læst af ældre læsere med interesse for dansk historie.