Books / fiction for children / roman

Ånden i cirklen


Description


15-årige Justin er optaget af sin farfars interesse for det overnaturlige. Han tror ikke selv på det. Alligevel iscenesætter han en seance for at skræmme den bedrevidende Daniel Ejlersen. Ånden Dracherion manifesterer sig og noget ondt er på vej.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Ulla Møller

2007

Til store børn og unge fra 12 år med hang til gys, spænding og en god historie med en genkendelig persons- og miljøskildring. Har de læst forfatterens tidligere bøger, vil de også gå i gang med denne.

Den unge engelske forfatter har tidligere udgivet to romaner for børn og unge om overnaturlige tildragelser. Fanget, 2006 og Djævelens fodspor, 2007. 15-årige Justin har altid været optaget af sin farfars fascination af magi og mystik. Han tror dog ikke selv på det. Alligevel iscenesætter han ved hjælp af en af farfaderens bøger en seance for at skræmme den bedrevidende Daniel Ejlersen. Seancen lykkes over forventning. Justin, søsteren Joy, vennen Trevor og Daniel fremmaner ånden Dracherion. Noget ondt er på vej, og det er et spørgsmål om tid, før et af børnene er i Dracherions vold. Som forfatterens øvrige titler er det en gyser, der tager afsæt i en helt almindelig hverdag, som pludselig trues af ondskaben. Skildringen af et søskendeforhold spiller en central rolle i forfatterskabet. Emnet, det kompakte format, de små sider med åben typografi og det præcise sprog gør bogen relativt let at læse trods sine godt 300 sider.

Emnet er åndemaning i stil med "Ånden i glasset". En leg der er er beskrevet i flere romaner for børn og unge bl.a. Lucifers lov, 2006 og Åndespil, 1992. Større børn der er begyndt at læse Stephen King vil også kunne lide Richardson.

Bogen er elementært spændende, men mindre medrivende og dramatisk end forfatterens tidligere udgivelser.



Information and editions