Højtlæsningsbog, som lige ville passe til en flok SFO-unger, så det vil sige børn fra godt 6 år. Forsiden er grafisk og fin, men lidt for anonym i forhold til det fabulerende indhold.
Forfatteren er debutant, og hun har skrevet en ret fantasifuld og sjov historie med et tema, som måske nok er set før, men her alligevel er helt sin egen. I sit nye hus finder drengen Sigurd en talende nullermand. Han er en fortryllet alf, og da Sigurd hjælper ham tilbage til den skov, de andre alfer bor i, bliver det starten på en hæsblæsende jagt på den tyv, der stjal den fine guldhonning. Et tyveri, der er skyld i, at alfen overhovedet endte som nullermand. Bogens styrke er detaljerne. Alferne, der hedder postbud eller frisør, selv om de slet ikke er det. Nullemanden, der er vildt optaget af sit hår og livet nede i den farlige myretue, hvor Sigurd og alferne går undercover som bænkebidere. Det medfører morsomme scener med James Bond-agtige hjælpemidler og problemer med at styre mange ben. Sproget er velegnet til oplæsning, og min eneste anke er, at fortælleren har for travlt med at fortælle, hvad Sigurd føler og tror. Det er slet ikke nødvendigt.
Den er til samme målgruppe som Josefine Ottesens serie Grønnesø.
Jeg har faktisk hygget mig en hel del med alfen med de dårlige hårdage, troldvæsenet, som går vildt op i boligindretning, de fordrukne og kriminelle regnorme, den lidt forsigtige dreng Sigurd og alle de andre finurlige figurer i denne ret charmerende historie.