Aima schhh!

Denne finurlige historie om Aima og hendes usynlige ven Manna er oplagt som godnatlæsning, for børn på 4-6 år. Er både for de børn, der kan sove og for de, der gerne vil "holde fest" efter puttetid.

I Bolatta Silis-Høeghs 1. bog om den grønlandske pige Aima blev vi præsenteret for Aima og hendes forestillinger om, hvad hun vil være når hun bliver stor. I denne 2. bog om Aima, kan Aima ikke sove, men hendes usynlige ven Manna underholder heldigvis med røverhistorier, hulebygning og Elvis-dans. På trods af Aimas forældres forsøg på at få Aima til at sove står balladen på hen over 3 nætter indtil Aimas kloge mor anerkender Mannas eksistens og dækker op til ham ved morgenbordet. De finurlige illustrationer er, som i 1. bog, en blanding af collage, farvefotos og maleri og er udført af forfatteren, der også er kunstner. Udtrykket er skævt og passer flot til tekstens sproglige finurligheder og bramfri fjollerier, som fx natmad, der består af havregryn med agurk og søm, og historier om hvaler, der prutter når de sover. Bogen viser i bogstaveligste forstand verden oplevet i børnehøjde, for det eneste vi nogensinde ser til de voksne, er deres ben.

Jeg kommer uvilkårligt til at tænke på Alfons Åberg og hans usynlige ven Svipper, når jeg læser om Aima og Manna, på trods af at både udtryk og sprog er meget forskellig fra Bergströms verden.

Historien om Aima, der ikke vil sove og som laver ballade med sin usynlige ven Manna, vil med sine mange vrøvleord og -historier more de 4-6-årige børn.

Read the full assessment