Books / fiction for children

Når prinser blir fortryllede


Description


Billedbog. Prinsens største frygt er at blive forvandlet til en frø. Alligevel begiver han sig gennem den farlige skov for at redde sin ven, der er blevet ramt af denne grumme skæbne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Aug. 2011

By

By

Ulla Møller

d. 1. Aug. 2011

Et moderne eventyr for børn i 4-7-årsalderen.

Den svenske illustrator og forfatter har lavet flere billedbøger enten alene eller i samarbejde med andre forfattere. Blandt de første er Når prinser fanger drager og Når prinsesser vågner om natten begge fra 2009. En prins er der også i denne fortælling, om hvordan prinser er i fare for, at blive forvandlet til frøer og kun kan reddes af en prinsesse. Hovedpersonen er frygtelig bange for, at denne skæbne skal overgå ham, ikke desto mindre begiver han og prins Gunnar sig gennem den farlige skov til prinsessens slot for at redde deres ven prins Leif. Det er en god historie, der er en parafrase over et kendt eventyrtema, og en fortælling om at møde sin frygt og begive sig ud i den farlige skov. Skoven ses på omslaget og udtrykker præcis den uhygge, der karakteriser en eventyrskov. Udover at fange frygten rummer billedsiden også humor, og der er et fint vekselspil mellem tekst og illustrationer.

Helt naturligt minder bogen om forfatterens andre billedbøger om prinser og prinsesser, men man genfinder også mange elementer fra klassiske eventyr, hvor helten drager ud i verden og må se sin angst i øjnene.

En både morsom og spændende billedbog med flere lag end den afslører ved første gennemlæsning.