Film / fiction for children / animationsfilm

Ainbo - Amazonas' vogter


Description


Animationsfilm om pigen Ainbo der i Amazonas jungle skal forsøge at redde sin landsby fra ulovlig skovhugst og en uhyggelig pest som spreder død og ødelæggelse. For børn på 8-11 år.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Nov. 2021

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 26. Nov. 2021

Animationsfilm om pigen Ainbo der i Amazonas jungle skal forsøge at redde sin landsby fra ulovlig skovhugst og en uhyggelig pest som spreder død og ødelæggelse. For børn på 8-11 år.

Pigen Ainbo ser at hendes elskede regnskov bliver truet af fremmede mineselskaber, som ulovligt fælder skov. De hvide fremmede ødelægger og forurener regnskovene. Ainbo beslutter sig for at tage kampen op og påkalder sig skovens ånder, og hun får totemdyrene, bæltedyret Dillo og tapiren Vaca, til at hjælpe sig. Ainbo bliver beskyldt for at stå bag et dødsfald i landsbyen på hendes egen plejemor, mens en farlig pest breder sig blandt mennesker og dyr. Ainbo rejser fra landsbyen med sine totemdyr. Trioen skal sammen finde et magisk helende sværd i junglen og fjerne pesten. Ainbo er en forvirret og rodløs pige, som ikke kender sit eget ophav og sine værste fjender. Filmen er for produceret og tegnet i Peru, og færdiggjort og postproduceret i Holland.

De danske stemmer passer fint til figurerne. Der er knald på farverne i filmens lidt kluntede bevægelsesstil. Det er en charmerende film nærmest uden disneyficering. Selv om der er ligheder med Disney i formidlingen, så er det en dybere, ret alvorlig og relevant historie med flere lag om miljø, forurening og at finde sig selv og sin oprindelse.

Filmen ligner lidt i opbygning Disney-filmen Vaiana, og i budskabet filmen “Fern Gully - den sidste regnskov", fra 1992 som pt ikke er tilgængelig på bibliotekerne.


Politiken

d. 22. July 2021

By

By

Nanna Frank Rasmussen

d. 22. July 2021