Lise Andersens foregående voksenromaner har hentet motiv i den tredie verden. Med Alabadoster er vi ovre i en helt anden boldgade. Johan er enkemand og pensionist og bor med sin voksne, psykisk syge, datter Signe. Han er en god og ordentlig mand, der gør hvad han kan for at holde datteren hjemme og hendes dæmoner på afstand. Han savner meget sin afdøde kone, men henter trøst hos et par kammerater og har da også et godt øje til den enes dejlige viv. Han ved godt, at han ikke altid vil være der for Signe, men har svært ved at - som han ser det - svigte hende ved at få hende ind i et bofællesskab. Romanen er en sagtmodig beretning, der får sat en umulig situation ind i almindelige hverdagsrammer. Det er et velskrevet og usædvanligt indfølt portræt af Johan, der vil det bedste, men må erkende, det ikke er godt nok. På trods af Johans specielle situation har bogen appel til en meget bred læserskare, da hans problemer i virkeligheden ligner alle forældres.