Bøger / skønlitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Aladdin : Tusind og én nat


Beskrivelse


Eventyret om den fattige skræddersøn Aladdin, som ved hjælp af en magisk lampe får prinsessen og kongeriget.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2005

af

af

Lis Mikkelsen

d. 2. dec. 2005

Eventyrserien består af bearbejdede eventyr beregnet til elever, der har dansk som andet sprog. Her er det eventyret om Aladdin, der er inddelt i 23 kapitler. Kirsten Andersen har bearbejdet eventyret, så det fremstår letlæst og dialogfyldt. Papirkvaliteten er god så det er en fornøjelse at få bogen i hånden. Kristian Eskild Jensen har illustreret i klare, flotte farver, der fremmer forståelsen af eventyret. På de fleste sider er der ordforklaringer. Bagest i udgivelsen er der oplysninger om 1001 nat og om dette specielle eventyr, og der er lagt op til dels at drøfte eventyrgenren og også de temaer, eventyret lægger op til. Der er gode opgaveforslag og ideer bagi, og både eventyr og opgaver er indtalt på cd. Der er således masser af hjælp og ideer at hente for kursister og lærere. For kursister der ikke er vant til at slå op i en ordbog er der endvidere en ordliste. Der er foreløbig planlagt 6 bind i den tiltalende serie for indvandrere. Serien kan læses af børn fra 10-årsalderen og også af voksne.