Alice B. Toklas' selvbiografi

Gertrude Steins selvbiografi - skrevet, som om det var hendes samlever Alice B. Toklas' erindringer - stiller skarpt på kunstnermiljøet i Paris i ca. 25 år fra 1907. For interesserede i kultur- og kunsthistorie.

Den amerikanske forfatter og feminist Gertrude Stein, 1874-1946, levede i næsten 40 år sammen med forfatteren Alice B. Toklas, 1877-1967, i Paris. De holdt salon i deres hjem på Montparnasse, og her kom mange af tidens forfattere og kunstnere, fx Picasso, Matisse og Hemingway. I 1933 skrev Gertrude Stein denne maskerede selvbiografi, som blev en bestseller. Stein var en af sin tids førende avantgardistiske modernister, men var ikke ellers læst af det brede publikum.

Bogen er skrevet i Steins karakteristiske rytmisk-opremsende flow og fortæller om omgangskredsen af kunstnere. Personer og begivenheder forudsættes kendt, så for et nutidigt publikum kræves en del viden om kunst- og kulturlivet i datidens Paris. Vinklen er finurlig: Gertrude Stein skriver, som om hun er pennefører for Toklas, der så fortrinsvis fortæller om Steins meritter. Fin bagsidetekst.

Denne 2. udgave har et langt mere læsevenligt layout end 1. udgaven fra 1982. Ellers er der ikke ændret meget. Vil man læse mere om Stein og Toklas, kan man tage Steins Portrætter af enhverAlice B. Toklas' kogebog eller Alice B. Toklas' kogebog, som fortæller om livet og måltiderne i deres hjemDenne 2. udgave har et langt mere læsevenligt layout end 1. udgaven fra 1982. Ellers er der ikke ændret meget. Vil man læse mere om Stein og Toklas, kan man tage Steins Portrætter af enhver eller , som fortæller om livet og måltiderne i deres hjem.

Read the full assessment

Bogen fremtræder som Toklas' selvbiografi, men er skrevet af Stein. Der er tale om en skildring af det symposium, som udviklede sig omkring Stein i Paris i århundredets første trediedel, afhendes oplevelser i det amerikanske hjælpekorps under verdenskrig I og - især og først og fremmest - af GS som geni og myte. Bogen er ikke hæmmet af beskedenhed, den rummer en hel delselvmodsigelser og er nærmest blottet for kronologi. En vrimmel af større og mindre kunstpersonligheder omtales, men med ganske enkelte undtagelser (fx. Picasso) formidler bogen intet indtryk afdisse. Ej heller Stein bliver læseren stort klogere på. Stilen er nærmest frit berettende taleform, usædvanlig i sætningsbygning og tegnsætning, loyalt oversat! Vittig, spids og fuld af anekdoterer bogen læseværdig som et charmerende glimt af en epoke og en livsform, der hører fortiden til.

Read the full assessment