Bøger / skønlitteratur til børn / krimi

Allan Falk 1999-2000 : Galgespil, Tegneseriemordene, Forhekset, Falk!


Beskrivelse


Tegneserie. Journalist og amatørdetektiv Allan Falk hjælper politiet med at opklare nogle sager, der bl.a. udspiller sig blandt markedsgøglere og tegneserieentusiaster. Ofte rummer intrigerne overnaturlige indslag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juli 2016

af

af

Steffen Kronborg

d. 29. juli 2016

Journalist og amatørdetektiv Allan Falk hjælper politiet med at opklare nogle sager, der bl.a. udspiller sig blandt markedsgøglere og tegneserieentusiaster. Ofte rummer intrigerne overnaturlige indslag. For unge og voksne fans af krimitegneserier.

Tegneserien om Allan Falk har været udsendt på dansk i flere omgange, senest af forlaget Zoom, som i foråret 2016 udgav de originale albums nr. 64-66 i et samlebind. Denne gang er det de ikke tidligere oversatte albums nr. 61-63, som udsendes i et samlebind, ledsaget af et kort forord om seriens tilblivelse.

"Allan Falk" er en klassisk fransk tegneserie med en udgivelseshistorie, der strækker sig helt tilbage til 1955. De nyere albums i rækken forsøger indholdsmæssigt at følge med tiden i form af forskellige indlagte elektroniske gadgets. Fortællemæssigt er Allan Falk-serien dog for længst stivnet i en fast rutine, hvor hovedpersonen med fare for eget liv, men altid med et smil på læben, finder frem til den skyldige blandt flere mistænkte. Tibets tegninger er som altid solidt håndværk og opleves af samme grund ikke så utidssvarende som intrigerne.

Stilmæssigt minder "Allan Falk" en del om spændingsserien "Lefranc", der også opererer med komplicerede krimigåder i fransk-belgisk regi, fx i albummet Ulvens hule.



Informationer og udgaver