Alle går rundt og forelsker sig : en idéhistorie

Mads Holgers debutroman er en udviklingshistorie med selvbiografiske træk. Jeg-fortælleren beretter om sin opvækst i København og sine erfaringer med piger, kvinder, skolen, spiritus og cigaretter. Nogle meget begivenhedsrige år fra han er 13-14 år, til han bliver student.

Mads Holger, som er årgang 1977, mener, at tiden nu er inde til at gøre op med 68'er generationens hærgen. I stedet skal vi begynde en genopbygning af almindelig borgerlig dannelse og være konstruktive i stedet for at rive ned. Derfor denne roman, som han samtidig kalder en idehistorie. Det må være her dannelsen kommer ind. Vi følger jeg-fortælleren liv med piger, sprut og cigaretter, rejser fra han er 13-14 år og til han bliver student. I skolen og senere i gymnasiet står den også på druk og piger konstant. Forfatteren kalder sig selv en uforbederlig romantiker, og det er i hvert fald klart at der ikke skal meget til førend hans jeg-fortæller bliver forelsket, og kvinden "tænder lys i mit hjertes kapel" eller han "kastede rosen - dette litterære notabene" til hende. Sprogligt er bogen en udfordring, synes jeg. Mads Holger bruger - bevidst? - et meget gammeldags og formelt sprog med en bunke klicheer, og for mig blev det hele meget kunstigt.

Der findes mange og bedre beskrivelser af unge mænds udvikling og deres eksperimenteren med piger og sprut, bl.a Den kroniske uskyld.

Der er ingen tvivl om, at Mads Holger har et budskab, men jeg synes det drukner i den form og det sprog, han har valgt.

Read the full assessment