For de læsere der følger spidsen af dansk litteratur. En bog der kan formidles til et bredere publikum end de mange, der kender Sonnergaard allerede.
Omfangsrig og ret vellykket novellesamling. Den håndterer veloplagt miljø- og stilskiftet fra det socialrealistiske til en større scene i Europas byer, hvor novellerne primært udspiller sig. Indledningsnovellens fortælling om den unge studerende i Paris' møde og affære med en smuk og velstående moden kvinde er trods den uforløste udgang livsbekræftende (og næsten for god til at være "sand"). Mere skarp og på hjemmebane er værtshusnovellen fra Amager. Miraklet med den hjemløse bums, der hjælpes på fode af stamgæsterne er både morsom og skarp i person- og miljøtegning. Det gælder de fleste af novellerne. Alligevel er der nogle skævheder i sprog og komposition. Elegante pariserinder går ikke med "læderhandsker", men skindhandsker. Kompositionen er ikke altid i balance mellem handlingens fremad drivende elementer og detaljerne, fx den mad, der indtages. Nogle vil finde den åbenlyse glæde ved kvinder og mad lovlig påfaldende, det følger gratis med. Det er befriende at læse dansk litteratur fra de snævre danske ind- og udkanter ud i et europæisk perspektiv.
Mænd og storbyer er et klassisk tema, dog ikke i disse år. Peter Handkes roman Don Juan er eminent i en stor skala.
Sonnergaard har fortrinsvis excelleret i dansk realisme. I de otte langnoveller her kaster han sig ud i sanselige eventyr i Europas storbyer. Han er svingende, men aldrig ligegyldig.