Alle navnene udkom på portugisisk i 1997, altså året før Saramago modtog Nobelprisen i litteratur. Det er en roman, som i sin tætte omstændelighed, skiftevis betager og sætter sin læsers tålmodighed på en hård prøve. Men tålmod belønnes og romanen åbner sig til et mesterværk af tragikomiske dimensioner. Senhor José er ansat i det uendeligt store Offentlige Register, som indeholder registreringer af alle levende og døde. En dag "låner" han ved en fejltagelse papirerne på en ukendt kvinde i arkivet. Langt nede i kontoristernes hierarki, som han er, er kopieringen af kvindens papirer og hans nysgerrighed efter at vide mere et alvorligt brud på reglerne. Registret kan ses som et sindbillede på tilværelsen. Dets regelrette, bureaukratiske omstændelighed og Saramagos adækvate prosa, billedliggør en meningsløshed, som samfundet forsøger at holde i skak ved opstilling af snævre regler og rammer. Men det lille menneske gør oprør, og det er i Saramagos mesterlige og elegante hånd både tragisk og urkomisk.