Brugsbog med korte fortællinger om bl.a. tid, filosofi, geografi, musik og opfindelser og opdagelser igennem historien. Kan fx anvendes til oplæsning i fortællecaféer, på plejecentre og lignende.
Idéhistoriker og forfatter, Lise Søelund, arbejder som filosof på Silkeborg Bibliotek. Her står hun bl.a. for stedets fortællecaféer på plejecentrene. Til det formål udvælger hun et emne, en talemåde eller en tradition, hvis baggrund ikke nødvendigvis er kendt af alle, hvorefter hun grundigt sætter sig ind i stoffet og bearbejder det, så det egner sig til oplæsning. For at disse undersøgelser og fortællinger ikke skal gå i glemmebogen, har hun samlet dem i denne bog, som bl.a. indeholder et afsnit om græske filosoffer og "Hulelignelsen" af Platon, begrebet tid, hvordan musikken forfører med sine toner, dannelsen af mennesker og Dannebrog. Med forfatterens egne aforismer og digte. Hvert kapitel afsluttes med en litteraturliste.
Teksterne beskæftiger sig med nogle forholdsvis tunge emner, men er ikke svære at læse(højt), og hvis man har et behov for tekster med et filosofisk islæt, kan de fx anvendes i en oplæsningssituation med fx unge og friske ældre.
Der er fx Houlinds "Kan du huske"-serie, fx Kan du huske: En arbejdsdag på landet. Den serie er dog i højere grad beregnet til oplæsning for ældre, senile og demente med det formål at vække minder hos tilhørerne.