Books / fiction / digte

Alt det et suk ikke fortæller : digte


Description


Digte om overgreb i barndommen og længslen efter at leve livet fuldt ud og elske som en voksen kvinde.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. Oct. 2018

By

By

Lotte Klemens Thomhave

d. 23. Oct. 2018

Intense digte om at overkomme oplevelser med overgreb i barndommen og længslen efter forståelse, nærvær og kærlighed. For alle med interesse for lyrik og eksistens.

Digtsamlingen rummer 93 nummererede digte, der handler om at lære at leve livet fuldt ud efter oplevelser med overgreb i barndommen. Digtene beskriver, med sproglige billeder fra naturen, det smertefulde i overgrebene og efterfølgende skammen over det, der er sket, om det svære ved at blive forstået og længslen efter nærvær med andre mennesker. Der henvises til en gud, som jeget finder nærværende i naturen. Teksterne er fortalt af en jeg-fortæller fra et voksent perspektiv. Digtsamlingen er forfatterens debut.

Højstemte digte, der minder om klagesange med mange energiladede ord, som skaber stor intensitet i læsningen. Jegets længsel efter at kunne nærme sig andre mennesker har en revolutionær tone med brug af mange infinitiver. De enkle rim og rytmiske gentagelser gør det nemt at læse digtene. Samlingen rummer en række illustrationer i en bugtende streg og afdæmpede farver.

Digtsamlingens fokus på ydmygelser og overgreb i barndommen kan minde om Yahya Hassans - noget mere stilsikre - digtsamling , som også er fortalt fra et voksent perspektiv. Hassans digtsamling har fokus på beskrivelser, som er skildret nøgternt, mens "Alt det et suk ikke fortæller" skildrer, hvordan det opleves indefra med fokus på følelser og eftertanke.


Religion

2019, nr. 1

By

By

Finn Stefánsson

2019, nr. 1