Digte, hvor det at være menneske i en forvirret tid iagttages, formuleres og måske erkendes. For digtlæsere.
Kristen Forster, der er bosat i Berlin, debuterer med denne digtsamling. Teksterne er af meget forskellig længde, og de er opsat forskudt på siderne, ligesom ikke alle er navngivet. Udtrykkene er tilsvarende mangeartede, nogle kan fx læses som små talemåder, andre er lange, sammensatte tankerækker. Forster henviser i sine digte til både litteratur, myter, musik, historie, politik, ligesom byen Berlin optræder flere steder. Bogens sidste digt skrives til Franz Schuberts strygekvartet i c-dur, adagiosatsen: "Et sort hul i forsvindingspunkt / De har vidst det fra begyndelsen / genkender det og går det i møde". Ole C. Hansen har illustreret bogen med stregtegninger.
Kompakte, reflekterende tekster, der fordrer langsom læsning, og som udfordrer med mange fortolkningsmuligheder.
Samme stil som hos fx Rene Jean Nielsen i Jeg har planlagt at dagdrømme.