Bogen følger den unge bonde Tom fra sidste del af hans indholdsløse ungdom, som han er for langsom i opfattelsen til at have nogen fornøjelse af, igennem et par jobs på nogle store gårde tilden dag, han ved 3 års hårdt, enormt slid har fået opdyrket noget sandjord - vist nok på Lolland - og har fået kone og barn. Størstedelen af bogen foregår under Verdenskrig II, men den mærker manså godt som intet til. Hovedvægten er lagt på Toms arbejde med jorden og hans træge tanker og fantasier i ensomheden. Sproget er en irriterende blanding af nutid og datid, tungt af udpensledesymboler. Manglende menneskeforståelse gør personerne til usandsynlige postulater, så handlingen bliver ligegyldig. Og alt dette, for at bogen kan nå til den enestående konklusion, at det altid erungdommen, der går i første række. De eneste lyspunkter er et par fine natur- og dyreskildringer.