Books / nonfiction

Angrebet : den danske og den tyske fortælling om 9. april 1940 i Danmark


Description


Gennemgang af tyskernes "operation Weserübung Süd", hvor motivet for det tyske angreb fortælles, om planer og styrker, om optakten og opmarch, samt detaljerede time for time beskrivelse af angrebet 9. april 1940. Herefter afsnit om, hvad der skete efter 9. april.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Aug. 2014

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 18. Aug. 2014

Målgruppen er læsere som interesserer sig militærhistorisk for alt fra 2. verdenskrig. Kan bruges som detaljeret supplerende materiale til opgaver fra og med gymnasieniveau.

Når man ser den meget detaljerede time for time beskrivelse af det tyske angreb på Danmark 9. april 1940 i bogen, virker det helt logisk, at ideen til denne minutiøse gennemgang er født af forfatterens passion for strategispillet "Panzer Corps". Som han selv skriver: "Det var min intention, at alt skulle være så korrekt som muligt, og derfor dykkede jeg ned i historien om 9. april." Det har han vel at mærke gjort ved at gå direkte til kilderne i Rigsarkivet, lokalarkiver, arkiver i Tyskland, England og USA. Den meget informationsrige og på den måde helt unikke gennemgang af tyskernes "operation Weserübung Süd" fortæller om motivet for det tyske angreb, om planer og styrker, om optakten og opmarch, og altså en time for time gennemgang af angrebet 9. april. Herefter afsnit om, hvad er skete efter 9. april. I et afsluttende perspektiv giver forfatteren sine "personlige syn på centrale spørgsmål om 9. april". Her understreger han bl.a.: "alle centrale danske aktører handlede efter deres stærkeste overbevisning om, hvad der var til landets bedste.".

Der findes en del bøger om 9. april og besættelsen fx 9. april 1940 - hvad der virkelig skete af Dan H. Petersen, men ikke andre der så minutiøst fortæller historien time for time.

Helt sikkert lånere til alt om 2. verdenskrig. Relevant på lidt større biblioteker.