Books / fiction / gys

Anima


Description


Tegneserie. I et forfaldent fremtidsmiljø er en svært bevæbnet mand på jagt efter en pige, som er bærer af en livsfarlig og stærkt smitsom biologisk infektion. Når han at få bugt med hende, inden infektionen får bugt med ham?

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 6. Oct. 2014

By

By

Steffen Kronborg

d. 6. Oct. 2014

En svært bevæbnet mand iført beskyttelsesdragt bevæger sig langsomt igennem en forfalden fabrik, på jagt efter en pige, som er bærer af en livsfarlig og stærkt smitsom biologisk infektion. Når han at få bugt med pigen, inden infektionen får bugt med ham? For gyser-læsere.

Tatiana Goldberg har tidligere været repræsenteret i et par antologier, bl.a. med et uddrag af "Anima", som er hendes første selvstændige værk. Historien præsenteres i liggende halvt albumformat, hvor de enkelte sideopslag kun rummer få billeder i en detaljerig, realistisk streg med mange skraveringer.

Fortællingens scoop er den stærkt suggestive billedside, som helt frem til den uafvendelige slutning lader læseren i tvivl om begivenhedernes rette sammenhæng. Uvisheden om fortolkningen af indholdet er dygtigt og overbevisende formidlet, og derfor forekommer det noget overflødigt, at forfatteren i et efterord forklarer, hvordan historien skal forstås. Billedsidens sorte baggrunde og dystre farvelægning skaber en passende klangbund for handlingens psykologiske drama.

Inspirationen til fortællingens forfaldsæstetik stammer tydeligvis fra Ridley Scotts "Alien"-film, og gyseratmosfæren ligner stemningen i serien "The walking dead". Men det psykologiske drama bag begivenhederne har dybere rødder end zombie-universet Fordærvet.


Jyllands-posten

d. 17. Jan. 2015

By

By

Jakob Stegelmann

d. 17. Jan. 2015


Information

d. 7. Nov. 2014

By

By

Matthias Wivel

d. 7. Nov. 2014


Himmelskibet

Nr. 44 (2015)

By

By

Thomas Winther

Nr. 44 (2015)