"Dage og nætter i oldemors liv", lyder undertitlen, og T. D. (seneste bøger: Boganis 1972 og Tanne 1974) har lagt fortællingen i sin oldemors mund, i en slags dagbogsform. Den første dato er2. april 1801, da Anne Margrethe er 12 år; derefter regelmæssige optegnelser frem til 1819, hvorfra vi går lige til 1849, øjensynlig hendes dødsår. Fra 1809-19 lever hun sammen med Fr. 6.'sadjudant Wolfgang Haffner, som først efter 10 års samliv går med til at legalisere forholdet. Altså en romantisk og pinagtig affære i de bedre cirkler, hvor "uægte" børn var et problem. Et sted ibogen står der: "Det er W. selv, hans ånd, hans sjæl, som har givet mit liv indhold", men det er et postulat, da læseren ikke én gang har fået et glimt af sjæl og ånd - kun af grænseløs egoisme.Den 84-årige forf. har været ude af stand til at leve sig ind i en ung pige anno 1810; hun såvel som alle de øvrige personer er af pap. Sproget er trivielt (hvor var det dog dejligt, hvor var detpænt, hvor var jeg dog nervøso.s.v.). Det er helt igennem en kedelig og uægte bog.