Appelsinæblet

Henvender sig til de lidt ældre, der interesserer sig for slægtens historie, landets forandring og samtidig kan lide en fabulerende historie, der kan være lidt svær at finde rundt i.

Viggo Mosegaard, en mand i 30'erne, bor alene i København. Han er havnet i et tilfældigt job på et statistisk kontor, ikke alt for forpligtende hvilket egentlig passer ham meget godt. Denne stille hverdag forstyrres, da han en dag bliver ringet op af en lille pige fra slægtens fortid i landsbyen Bjørnstrup. Dette opkald og duften af et appelsinæble bringer ham tilbage til landsbyen, hvor hans fars familie stammer fra. Derefter bevæger historien sig på mange tidsplaner, og man skal koncentrere sig for at følge med. Dels et nutidsplan med en smuk præst og en aggressiv svinebonde, dels hans fars barndom, dels bedstefaderens forhold til Olga, dels vikingetiden. Det er Aasens debut som romanforfatter, han driver stedet Åsen som teaterscene og værksted og har tidligere skrevet teaterdramatik.

Jeg blev mindet om Burgundia, Hans Henrik Møllers historie om Bornholm, også den er vildt fabulerende, der kan også være et strejf af islandsk fabulering, selvom Aasen ikke helt kan leve op til disse.

En anderledes form for fabulerende slægtshistorie, der springer ud og ind af tider og virkeligheder. Aasens dramatiske åre fornægter sig ikke og afviklingen af bondelandet er et interessant aspekt. Ind imellem hvirvles læseren dog lidt for meget rundt, især til sidst synes jeg, at historien trækkes for langt ud.

Read the full assessment