Arrivisten

Arrivisten - stræberen - Paul Martins er mildest talt ikke noget lys. Han får dog med møje og besvær slæbt sig til en studentereksamen, der giver ham adgang til universitetet, der er nøglen til hans drømmes mål: en embedsmandskarriere. Trods sin uduelighed lykkes det ham at tiltuske sig en chefstilling i en nyoprettet statsinstitution; en stilling, der på sigt dog ikke er holdbar, hvorfor han i yderste konsekvens må alliere sig med lyssky elementer og dermed bane vejen for sit eget fald fra tinderne. Som i debutromanen Chenlein og Schmidt, 2005 er den pensionerede embedsmand ude efter bureaukratiet, og som titlen antyder er bogen skrevet i det samme tilstræbte altmodische embedsmandssprog. Det er en "Admiralens vise" uden skib og lykkelig slutning for hovedpersonen. Det er en udmærket beskrivelse af, hvordan manglende intelligens kan opvejes af manglende menneskelige følelser tilsat lidt snuhed, men historien er for tynd til at holde interessen fanget hos denne lektør.

Read the full assessment