Books / fiction / roman

As time goes by


Description


Med udgangspunkt i filmen Casablanca har forfatteren digtet videre på kærlighedshistorien, hvor norske Ilsa Lund står mellem den tjekkiske frihedskæmper Victor Lazlo og caféejeren Rick Blaine, mens 2. verdenskrig og nazismen hærger omkring dem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. June 1999

By

By

Beth Høst

d. 7. June 1999

Enhver, der har set (og værdsat) filmen "Casablanca", har oplevet alle de usagte ting og selv måttet skabe historier omkring Rick og Ilsa. Nu er det gjort for os. Efter års research har Walsh direkte fra den regnvåde startbane i slutscenen skrevet figurerne ind i et spændingsplot omkring et attentat på Reinhard Heydrich, protektor af Böhmen-Mähren. Det kunne være en litterær katastrofe, men er det slet ikke. Historien er god og velfortalt, og forfatteren har med stor omhu lagt naturlige forbindelseslinjer til Casablanca-historien ind i denne. Han har bestræbt sig på at lade skikkelserne udvikle sig logisk; vi ser Ilsa blive en afklaret og moden kvinde, og Rick erkende sit livs kærlighed. Vi får i øvrigt også hans New-Yorker baggrund på plads, den er fantasifuld men fungerer godt nok. Vi ser også pludselig ligheden mellem Victor Laszlo (Ilsas mand) og nazisten Heydrich med hver deres fanatisme. Forfatterens grundige research giver mange detaljer, men de er med at støtte historiens troværdighed. Helligbrøde at pille ved dette filmmonument! kunne nogen sige. Jeg følte mig nu godt underholdt, og nostalgiske følelser fra filmen blev fodret fint med de mange citater.