Books / nonfiction / håndbøger

Atlas over danske ferskvandsfisk


Description


En detaljeret gennemgang af den nyeste viden om fiskenes udbredelse og biologi.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 22. Mar. 2012

By

By

Søren Møller

d. 22. Mar. 2012

For voksne naturinteresserede, lystfiskere, naturforvaltere og videnskabsfolk.

Fra 2006 til 2011 blev de danske ferskvandsfisk nystuderet og kortlagt. Her beskrives forekomsten af alle fiskearter i søer, åer og bække i hele landet. 50 arter plus diverse meget sjældent forekommende gæster eller udsatte arter. Landet blev delt ind i kvadrater på 10 gange 10 kilometer og her indenfor er markeret på kort, om arten er truffet. Hver art beskrives meget omfattende med den nyeste viden om kendetegn, biologi og udnyttelse. Mange farvefotos af arterne og levestederne. Desuden generelle kapitler om fiskesygdomme, danske biotoper og en bestemmelsesnøgle. Litteraturliste med 1500 danske og engelske bøger og tidsskriftartikler.

Det mest omfattende værk om danske ferskvandsfisk. I forvejen findes en række håndbøger. Nyest er Lars Nielsen: Fisk i farver, 2004, Bent J. Muus: Europas ferskvandsfisk, 2005, og Gunnar Høj Christensens Danmarks ferskvandsfisk, 2010, der alle fint dækker det mindre behov. Herværende bog kan i sit omfang og grundighed ligestilles med, for fugle og pattedyrs vedkommende, Grells Fuglenes Danmark, 1999 og Dansk pattedyratlas, 2007, der også var resultater af årelange undersøgelser og kortlægning.

En stor og flot bog om danske ferskvandsfisk og deres udbredelse. Den er et resultat af et videnskabeligt projekt. Med sine mange illustrationer og et rimelig nemt forståeligt sprog har den appel til både videnskabsfolk og en del andre naturinteresserede.


Flora og fauna

Årg. 118, h. 2 (2012)

By

By

Jens Reddersen

Årg. 118, h. 2 (2012)


Kaskelot

Nr. 194 (2012)

By

By

Asbjørn Holm

Nr. 194 (2012)